MAP-sag; Dobbeltbeskatning af 2.468.627 DKK for fisker

Afgjort dato 13.01 2020

MAP-sag; Klage vedr. dobbeltbeskatning af 2.468.627 DKK for fisker for indkomstårene 2014-2016

Instans; Statsforhandlinger; Gensidig aftale procedure mellem SKAT Jura og Skattedirektoratet som kompetente myndigheder jf. artikel 28 i Den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst.

En erhvervsfisker fraflyttede Danmark den 20.12.2012 og havde siden arbejdet i Norge, og skabt sin drømmekarriere som fisker, da Norge som en international anerkendt fiskenation, har unikke muligheder, som ikke i samme omfang eksisterer i Danmark længere.

Fiskeren havde af praktiske årsager ikke valgt at lade sig separeret fra sin kone havde en søn på 17 år, som han ikke havde samkvem med

Fiskeren beder dansk SKAT skriftligt om at respektere, hvor han skattemæssigt er hjemmehørende den april 2014, hvor han viser til og dokumentere Skatteetatens afgørelse af 27.03.2014 omkring at han er fuldt skattepligtig til Norge. Fiskeren hører ikke tilbage fra SKAT, som herefter med sin passivitet, skønnes at have accepteret Skatteetaten afgørelse.

Skatteetaten skriver i sin afgørelse;

”Utfra de opplysninger som foreligger i saken oppfyller du vilkårene til å være skattepliktig til Norge som bosat efter norsk intern ret, og er følgelig skattepligtig til Norge for all inntekt og all formue, uanset hvor i verden inntekten er opptjent, eller formuen har sin kilde, jf.skatteloven §2-1 første og niende ledd.

Vår holdning er at en person som opfyller vilkårene til å være skattepliktig til Norge som bosatt etter norsk intern rett, også anset å være bosatt i Norge etter skatteavtale inntil han eventuelt selv påberober seg å være bosatt i et annet land etter skatteavtale” ref 2017/692143 dato 06.12 2017

 

Vores påstande;

Primært anfører vi, at skatteyder jf. art. 4 i Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst må være hjemmehørende i Norge, som også er Skatteetatens opfattelse. Sekundært anfører vi at SKAT’s aktuelle sagsbehandling, har været i strid med gode forvaltningsmæssig skik, vejledningspligten og retspraksis i Danmark om et skærpet hjemmelskrav til pålæg af økonomiske byrder og indgreb med tilbagevirkende kraft. Skatteyder er ikke blevet vejledt eller skriftligt adviseret korrekt, om hvad de skattemæssige konsekvenser af de telefoniske samtaler, som SKAT 5 år efter skatteyder er flyttet til Norge vælger at foranledige i april og maj 2017, selvom der allerede er truffet retskraftige afgørelser fra Skatteetaten, på baggrund af en forvaltningsmæssig tilfredsstillende sagsbehandling, om at skatteyder er hjemmehørende i Norge.

Der må i sagen jf. dansk forvaltningslov og praksis, være et skærpet ansvar til SKAT’s bevisbyrde og sagsbehandling ved omstødelse af Skatteetatens første afgørelse.  I dansk forvaltningsretlig litteratur sondres mellem skærpede og lempede hjemmelskrav. Hjemmelskrav hænger sammen med indgrebets intensitet. Nogle situationer kræver efter den opfattelse udtrykkelig hjemmel f.eks.; indgreb i den personlige frihed, indgreb i borgernes ret til privatliv, straffepålæg, pålæg af økonomiske byrder og indgreb med tilbagevirkende kraft.

Sagsbehandleren lover fra dansk SKAT’s side at dette forhold aldrig vil kunne komme til skade og dobbeltbeskatning af skatteyder, denne aftale er ført til journal i sagsnotat under 03.05.2017 ”Aftalt at vi kører sagen videre og indarbejder evt. fradrag senere, hvis NO er enige i vores betragtninger”

Men NO= Norge= Skattetaten, er altså ikke enige i sagsbehandlers betragtninger og sagsbehandler haster nu sagen igennem, uden at holde sin skriftlige aftale med skatteyder.

Der er i både i dansk og norsk skatteret et krav, at hensynet til forudsigelighed og retssikkerheden taler i praksis for at skatteyder må kunne indrette sit liv efter regler, der ikke må være så komplekse, som medfører at udfaldet bliver vilkårligt. En vilkårlighed, til skade for skatteyder, som umuligt vil kunne forudsige de skattemæssige konsekvenser og indrette sit liv efter disse.

Forholdet at SKAT først accepterer en norsk afgørelse i 2014 og herefter reagerer 5 år efter skatteyder er fraflyttet Danmark, afskærer SKAT, fra adgang til ligningsændring for både 2012, og 2013, jf. de danske interne frister, mht. indkomstårene 2014, 2015 og 2016. Vi viser til, at dokumentation af den danske sagsbehandling, næppe kan udledes at SKAT har udvist rettidig omhu i sagen mht. iagttagelse af frister og rimelig reaktionstid.

 

Indstilling til afgørelse;

De kompetente myndigheder kommer efter 2 år frem til at fiskeren har haft midtpunkt for livsinteresser i Danmark og Norge vælger at acceptere dansk beskatning.

Det er meget positivt at den norske og danske stat er nået frem til en løsning der afhjælper dobbeltbeskatning af 2.468.627 DKK i både Norge og Danmark. Således er den vigtigste del af en vores MAP-sag en succéss.

Dog er den juridiske forklaring på Skatteetatens ko-vending i forhold til den tidligere afgørelse ikke tilgået skatteyder.

Der er i indstillingen til afgørelsen, ikke knyttet en linje eller et ord til hvordan de to stater er kommet frem til dette noget overraskende resultat.

OECD har i forbindelse med MAP sager lavet nogle guidelines for MAP-sager (MEMAP guidelines). Her er det bl.a. jf. ”best practice no.17” fastlagt at skatteyder skal delagtiggøre i hvilke årsager der er vægtet i afgørelsen, som selvf. også er en forankret del af skatteforvaltningsloven. For netop at undgå retsusikkerheder, som dem der har afstedkommet sagen i første omgang..

Forklaringen på hvilket grundlag indstillingen er truffet udebliver. OECD’s guidelines til at sikre at staterne ikke blot sidder og byttet sager om beskatning, er således ikke iagttaget eller løftet i vores modtagne indstilling af 13.01 2020. Der er udelukkende vist til artikel 4, i den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst. Et misforhold vi har påtalt over Skattedirektoratet, men pt. ikke har fået svar på.

 

Vi accepterer, indstillingen til ren dansk beskatning for årene 2014-2016,  selvom vi fortsat er uenige i at skatteyder har været hjemmehørende i Danmark i perioden jf. artikel 4 og vores argumentationen i MAP-klagen.

Men udelukkende for at undgå dobbeltbeskatning af 2.468.627 DKK accepterer vi forslaget.

 

Copyright 2018 @ Jonas Blom, All right reserved