Nu har du fået dit norske skatteopgør fra Skatteetaten. Du bør helt sikkert tjekke det – men skal du også klage over det?

Hvad bør du minimum tjekke i dit norske skatteopgør ?

For 2016 og frem er der mulighed for at ændre vha. en såkaldt “endringsmelding” reglerne går i meget korte træk ud på man har 3 års frist til at ændre sine norske skattemeldinger, dog gældende fra 2016 og frem.

For danske selvangivelser skal der senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb anmodes om genoptagelse af ansættelsen. Der er for visse typer investeringsbeviser en ultra kort frist på et år hos SKAT. Sager der er ældre er praktisk talt, tæt på umulige at få genoptaget hos Skattestyrelsen, da Skatteforvaltningen og retspraksis desværre ikke har valgt at tillægge lovens ordlyd og ånd nogen vægt og borgernes retsstilling her er yderst beklagelig. Dette er dog sidenhen tildels adresseret i retssikkerhedspakke V

Fravigelser fra det du selvangav til Skatteetaten

Du bør som minimum sætte dig ned og sammenligne det du eller din revisor angav i venstre kolonne, men tallene i højre kolonne. Tallene i højre kolonne er, hvad rent faktisk er blevet medregnet og lignet ved dit norske  skatteopgør.

Hvis skattekontoret ikke er enig med dig i de ændringer, du har foretaget i din selvangivelse, er den generelle regel, at du bør varsles om dette før årsopgørelsen, kaldes skatteopgøret på norsk.

Det sker dog typisk ikke, hvis fradraget, Skatteetaten streger er under 30.000 norske kroner.

Eksempel

“I den forhåndsudfyldte selvangivelse har du opført, at du havde et pendlerudgifter; post 3.2.7 merutgifter & post 3.2.8/3.29 reise utgifter på henholdvis 39.780 NOK og 18.240 NOK.”

Hvis Skatteetaten  er uenige og mener du ikke kvalificerer dig til pendlerfradraget og ikke har udgifter for dobbelthusførsel, bør du have modtaget en meddelelse forud for årsopgørelsen.

Varsel om fravikelse av selvangivelsen

Selv hvis du ikke har modtaget en sådan meddelelse, er der er altså fortsat god grund til at kontrollere, om den skattemæssige afregning er i overensstemmelse med selvangivelsen du sendte. Når det drejer sig om mindre beløb, kan en sådan meddelelse nemlig udelades. Skatteetaten kan også undlade, at varsle dig i nogle andre tilfælde, så du skal altid kontrollere, at fradragene på skatteopgøret i højre kolonne svarer til det der står i venstre kolonne, som du selv angav på selvangivelsen.

Forglemmelser og fejlagtige angivelser

Såfremt årsopgørelsen er i overensstemmelse med din indsendte selvangivelse, skulle man tro, at alt er i den skønneste orden. I hvert fald i de tilfælde, hvor du har fået angivet de fradrag du mente var relevante det år og har en revisor der kan fange de klassiske påtrykte fejl.

Det man skal huske på er, at skatteopgøret fra Norge, er en ny chance for at tjekke din selvangivelse og sørge for du har fået alle de fradrag du har krav på.

For eksempel, du havde glemt, at angive dine danske renteudgifter. Ved modtagelse af skatteopgøret, har du nu igen en chance for at rette dette.

Pointen er, at der mht. norske selvangivelser er forskellige frister og når du retter det inden for klagefristen,  så har Skatteetaten pligt til at behandle klagen. Hvis du derimod venter til efter ændringsadgangen er udløbet og søger om ændring af  senere, så er det op til Skatteetaten om den skal behandles jf. en helhedsvurdering.

Din sag er altid bedre, ved du handler umiddelbart indenfor den første angivne frist.

Frister

6 ugers frist fra datoen skatteopgøret blev afsendt, til at klage på ligningen. Uanset om du rettidigt har afleveret din selvangivelse eller ej. Du har dog som nævnt indledningsvis mulighed for at ændre den norske og danske selvangivelse i det tidsrum nævnt indledningsvist på godt 3 år.

Klagens form & indhold

Det er altid fornuftigt, at rettidigt svare på tiltale, hvis man får en “Anmodning vedrørende likningen” eller “Anmodning om tilleggsopplysninger – kontroll” populært også kaldet “torskegilde” i folkemunde.

Der er lovmæssige krav til form og indhold, med det vigtigste er fristen, herefter er det, at overfor Skatteetaten dokumentere og redegøre fyldestgørende for, at man kvalificerer sig til sine fradrag, ved hjælp af relevante dokumenter og svar på deres skrivelse.

I første omgang er det Skatteetaten der behandler disse, hvis man ikke kan nå til enighed her og fortsat bliver nægtet sine fradrag, kan man gå videre med klagen til det norske Skattekontor, det koster ikke et gebyr at klage til dem pt. og sagsomkostninger ved dette kan søges helt eller delvist dækket ved helt eller delvist medhold i afgørelsen.

Jeg har flere års erfaring med, at udforme klager og dokumentere disse, samt henvise til relevante paragraffer i de juridiske vejledninger & artikler i Den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst, samt med tidligere afgørelser og retspraksis i lignende sager fra Skattekontoret.

Det er væsentligt, at du ved problemer med Skatteetaten eller Skattestyrelsen, hurtigst muligt får en kompetent rådgiver og sagfører. Jeg kan hurtigt hjælpe med en professionel løsning, der giver det bedst mulige resultat for dig.

Jeg får oftest medhold i de sager jeg har fører, som klienters tidligere danske revisor har tabt, pga. manglende indsigt i norsk intern ret og inkompetence.

Rent lavpraktisk, får du ved henvendelse mig til at gennemgå din sag og enten komme med en fast pris eller efter “Low cure no pay” med et lavt honorar til betaling, såfremt der ikke opnås helt eller delvist medhold og indvilget i omkostningsgodtgørelse.

Hjælp med klager og svarskrifter, er som udgangspunkt aldrig inkluderet i min faste lave pris for selvangivelser, da de er langt mere tidskrævende end selvangivelserne.